Online Tilmelding Regler Officielle resultater Kontakt arrangørerne

Links:

Google MTB kalender
MTBkalender.dk
DCU MTB Cross kalenderen
Dustcup
Rigspolitiets Idrætsforening
PMC

Vi glæder os over samarbejdet med:









Continental Stimorol MTB 2H - Tisvilde, lørdag d. 30. august 2008 kl. 11:00.


Der blev kæmpet bravt i alle klasser, og flere løbsdeltagere bar tydelige spor af at have været i nærkontakt med Tisvilde Hegns rødder. Ingen kom dog alvorligt til skade, og alle var i stand til at smile, og nyde nogle velfortjente kalorier i målområdet. De vindende ryttere i de tre klasser smilede ligeledes om kap med den vidunderlige sensommer sol.
Vinderne blev:


Vinderne i ungdomsklassen


Junior klassen:
1. Jonas Rasmussen
2. Alexander W. Christiansen
3. Emil Bogan.


Vinderne i dameklassen


Dame klassen:
1. Marie Kunst
2. Camilla Frandsen
3. Hanne Rasmussen


Vinderne i herreklassen


Herre klassen:
1. Jens Gorm Larsen
2. Rasmus Jessing
3. Kasper Saltoft




1/9-2008, kl. 20:49: Så kom den populære H40 klasse også på resultatlisten. Vi mangler fødselsdatoen for nogle ganske få af Jer. Hvis du burde have været på H40 listen, men ikke er der, så smid os en mail.




31/8-2008, kl. 23:44: Tak for de mange positive tilbagemeldinger på arrangementet - vi er meget glade for at I har haft en god oplevelse. 


Også tak for de mange henvendelser vedrørende resultatlisten. Heldigvis gik alle henvendelse på nær Hanne Panduro-Hess' på at 1. omgang var 2 minutter for lang, og at den samlede tid dermed var 2 minutter for lang. Fejlen skyldes vores PC crash. Da PC'en blev genstartet  blev starttiden registreret forkert. Den var så manuelt blevet rettet tilbage til 11:00, men starttiden var faktisk 11:02, og da vi registrer alle passager af målstregen på klokkeslet, blev køretiden for lang. Hanne var derudover blevet snydt for en omgang. Vi beklager.


Vi har opdateret resultatlisten, og håber at den nye er tættere på sandheden - ellers skriv. Der kommer yderligere opdateringer, hvis vi har tilstrækkelige data til at generere en H40 resultatliste.




31/8-2008, kl. 05:53: Det er meget sent på natten, og den første oprydning i tidtagningsmaterialet er overstået. En meget tidlig version af resultatlisten er linket under "officielle resultater". Vi opdaterer den løbende i nærmeste fremtid, og sætter også navne på deltagerne. Til sidst forsøger vi at dele Jer op efter aldersklasser. Det vil være en stor hjælp, hvis I indrapporterer de fejl, I måtte finde.




30/8-2008: Tak til deltagere, sponsorer og hjælpere for en herlig dag i skoven. Set med vore briller var stemningen rigtigt god og præget af god sportsånd og stor hjælpsomhed. Vi oplevede blandt andet at deltagere, der var udgået, lånte dele til andre med defekt grej.  Dejligt at se at man kan have overskud til at hjælpe andre, når man lige selv har måtte indkassere et nederlag.


Vejret var endnu en gang med os, hvilket smittede af på deltagerantallet. Et foreløbigt gæt er at vi var oppe på 180, tilmeldte, heraf omkring 50 i skoven. Ganske godt for et nyt løb, der ikke er en del af en cup. 


Vi var sent ude, da der skulle bookes tidtagning, så vores vanlige samarbejdspartner, events4u, var allerede lovet væk. Vi havde selv et velafprøvet tidtagningsprogram, og med nutidens stabile PC'er skulle det være en smal sag at lave manuel tidtagning med et forholdsvis begrænset deltagerantal og en lang rute, så det besluttede vi bare at gøre. Og hvad skete der så? Få minutter efter de første deltagere havde kørt en omgang, gik ikke bare den ene, men begge PC'er ned. Det kan næsten ikke ske, men det gjorde det. Vi lærte noget i dag. Det kommer ikke til at ske igen. Heldigvis førte vore tidtagere også håndskrevne lister, og vi fik gang i den ene PC igen, så data kan genskabes, men det kommer til at tage lidt tid.


Derfor: Hav  tålmodighed med os, vi offentliggør resultaterne her på siden, så snart de foreligger. Vi forventer at det sker i løbet af i morgen søndag.


Vi har også lidt glemte sager. Hvis du har mistet et par solbriller eller et multitool, så skriv til os.


Det var en fornøjelse at have jer med til vores Continental Stimorol havefest.


Opdatering følger snarest.




Continental og Stimorol MTB inviterer til 2 timers MTB løb i Tisvilde Hegn, lørdag d.30. august.
Løbet køres med Start og mål på "Sletten" ved Asserbo slotsruin.


Ruten

Ruten er ca. 12,5 km lang, lynhurtig, og dækker nogle af de lækreste MTB spor i Tisvilde Hegn - masser af singletrack, og hurtige nedkørsler. Ruten er en udbygning af sidste års HotCup 2 timers rute. Forvent omgangstider, mellem 30 og 40 minutter.


Tidtagning

Vi vil denne gang operere med manuel tidtagning, og har allieret os med Rigspolitiets idrætsforening, der stiller med et tidtagningshold. Du behøver derfor ikke medbringe din Chip i skoven (Chip nr. kan dog bruges ved online tilmelding hos Events4U). Det betyder også at du skal være omhyggelig med at sikre at din nummerplade er synlig.


Forplejning

Forplejning vil som altid, være i topklasse. Der vil være energi drik, kaffe, Øl/sodavand, frugt, chokoladebarer, masser af hjemmebagt kage, og de u-undværlige "sports"roulader"


Lodtrækningspræmier

Der vil være mange lækre lodtrækningspræmier fra sponsorerne.


Indskrivning og træning på ruten

Indskrivning i skoven, nummerpladeafhentning, samt træning på ruten fra kl. 9:30


Resultatformidling

Resultater med omgangstider lægges ud på hjemmesiden efter løbet.


Tilmelding

Tilmeldingen via Events4u er nu åben.


Klasser

Resultatet opgøres i klasserne Herre, Dame og Junior.


Priser

Ved forhåndstilmelding på nettet, senest mandag d. 25.august kl. 20.00:
Herre, Dame - 150 kr. (incl. Tilmeldingsgebyr hos Events4u)
Junior u/15 år - 100 kr. (incl. Tilmeldingsgebyr hos Events4u)


Ved tilmelding i skoven:
Herre, Dame - 200 kr.
Junior u/15 år - 150 kr.


Løbs start

Løbet startes kl. 11.00


Parkering

Parkering skal foregå på "Sletten" - direkte ved målområdet, for enden af Bisp Absalonsvej.
Den offentlige Parkeringsplads er forbeholdt skovens øvrige gæster.
Skov & Naturstyrelsen forbyder al brug af åben ild i skoven, og i mål området.


Mekanikerhjælp:

Hareskov Cykler opstiller som sædvanlig et servicetelt. Har du et problem med din cykel, eller har du en mindre defekt, så er det bare at trille hen til Hareskov Cykler, som gratis stiller deres store ekspertice til rådighed. De har de mest almindelige reservedele med og de modtager Dankort i skoven.


Hensyn

Vi har fået lov til at benytte skoven til cykelløb. Det betyder ikke at vi har eneret på skoven, kun at vi kan håbe på at skovens øvrige brugere udviser forståelse. Vi skal stadig tage hensyn til alle skovens øvrige brugere, også selvom pulsen er høj. Optræd så ydmygt som muligt og glæd dig over at det kommer os alle til gode i form af muligheden for at komme igen.


Praktiske informationer:

Find vej

GPS rutekort



Fotograf søges

Hvis du er frisk på at fotografere under løbet, kvitterer vi med at linke til din hjemmeside og giver 2 fribilletter til løbet. Skriv til kontakt@mtbinfo.dk


Huskeliste:

Hjelm

Cykelbriller

Cykelsko, hvis du har klikpedaler

Eventuelt pulsbælte

Eventuelt Penge



Startboxe:

Der opstilles ikke startboxe, men deltager du i Dustcup, så ved du omtrent hvor i feltet, du skal stille dig.